Find vej til butikken
Storegade 38A, 4780 Stege i Wellnessgården
Storegade 38A, 4780 Stege
Se venligst åbningstider under Butikken

Alle smykker er designet,
fremstillet i mit værksted på møn.
Designet så der lige er det der, lille ekstra strejf af unika og personlighed.
Se mere
Tag med på 2 dages smykkekursus
i Stege. Max 4 deltagere.
Lørdag d.29. august 2026 klokken 12-18
og søndag d.30. august 2026 klokken 10-16
Vi går her i dybden med tekstile teknikker uden lodning.
Alle teknikker kan du også hjemme arbejde videre med, bare ved et almindeligt bord som
arbejdsplads. Og lidt men godt værktøj
Kurset afholdes i værkstedsbutikken i Stege med maks. 4 kursister.
De få kursister gør at der er rig lejlighed til at lære mange teknikker og at du kan fordybe dig og
bruge tid på det du vil.
Undervisningen vil efter, at du har lært de elementære grundteknikker, være individuel.
Så kom bare, både hvis du er øvet eller begynder.
Sådan kunne et 2 dages kursus forløbe:
Grundteknikker som, viklinger, perlestave, åbning og lukning af øskner.
Teori, hvad er der i vores materialer?
Hvad kan de forskellige trådtyper og måske mest hvad kan de ikke?
Teknikker du kan lære:
Viklinger til øreringe og kæder af tråd og perlestave.
Flet i sølvtråd.
Fingerringe. Viklede, snoede eller?
Vikingestrik
Strik på 3 søm
Hæklede smykker
Spiralernes verden
Strik smykker med strikkepindeSæt perler imellem kædestykker
Lav din egen Malakæde (eller bare knuder imellem perlerne)
Lær at save øskner
Lær at lave ørebøjler
Ja listen kunne sikkert være længere, men ikke 2 kurser er ens. Så vi laver dagens indhold
sammen så du får lært lige det du vil.
Da det er dig selv der er med til at bestemme hvordan dagen bliver.
Det praktiske:
Mødetid:
Lørdag 29/8 2026 klokken 12-18
Søndag 30/8 2026 klokken 10-16
Adresse Storegade 38a (i Wellnessgården) 4780 Stege
Telefon 93923839 og 23965686
Hvis der er stemning for det arrangerer jeg gerne fælles spisning (for egen regning)
lørdag efter kursus. På et af Møns hyggelige spisesteder.
Jeg giver kaffe /te og lidt snack i løbet af dagen. Frokost søndag medbringes eller du kan finde
noget i Stege.
Pris:
Pr deltager 2800kr inklusiv 200kr til materialer som du selv vælger.
Du kan naturligvis købe flere materialer på kurset. Så du også kan fortsætte hjemme
Professionelt værktøj låner du af mig.
Glæder mig til at indvie dig i min dejlige smykkeverden.
Velkommen
Irene From
Har du brug for hjælp med at finde overnatning hjælper jeg gerne
De smukkeste håndlavet smykker af den bedste kvalitet 😍Super hurtig levering og smukt pakket ind 🥰Kan vitterlig anbefales så 5 KÆMPE ⭐⭐⭐⭐⭐ herfra 🙏
Kære Irene Jeg er meget tilfreds med E-bogen👍🌞
Tusinde tak for en dejlig dag. Tak for at have lært en masse.
Kan varmt anbefale et kursus hos Irene From Petersen. Der er tid til hver enkelt kursist.
Irene From Petersen
Indehaver. Designer. Forfatter
Irene From.dk
Velkommen,
Alle smykker er fremstillet personligt af mig.
Jeg nyder at arbejde med sølvtråd og perler og sten og krystaller. Naturmaterialer bliver jeg både glad og inspireret af. Tænk at være så heldig at sidde med krystaller der engang var gemt i bjerge og kløfter❤️ Eller perler der engang blev til, inde i en musling ❤️
Så føler jeg mig meget beæret, taknemlig og ikke mindst heldig.
Vikingestrik eller bindinger er en ægte Vikinge teknik, disse flotte kæder er fundet i massevis og udstillet på de fleste nordiske national museer.
I København er de i bunkevis. Hvor er vi heldige.
Når jeg arbejder med denne teknik, kan jeg dufte bålet og høre dets knitren❤️
Jeg arbejder kun i ægte materialer, sterlingsølv ægte sten og ferskvandsperler.
Alle smykker er stemplet med mit navnestempel IFP Din garanti for at lødigheden i sølvet er rigtig.
Smykker med mening og betydning.
I mine smykker finder du ofte en blanding af forskellige krystaller/sten og perler. Nogle gange er de matchende i farven, andre gange meget forskellige og matcher slet ikke hinanden ved første øjekast. At forstå hvorfor er meget nemt. Jeg arbejder altid med min intuition, når jeg sammensætter perler og krystaller. Betydningen og den støttende energi farverne giver videre, er det der guider mig til, at vælge.
Elsker du også luksus i hverdagen? det gør jeg. Derfor er mine smykker fremstillet i ægte materialer og kærlighed til det der, lille ekstra.❤️
IreneFroms Smykkekurser
Her tilbyder jeg, med alle mine fif og fiduser, at lære dig at lave smykker uden lodning, i professionelle materialer✅
Du kan tilmelde dig på kursus eller købe og straks downloade online lektioner✅
Find vej til butikken
Se venligst åbningstider under Butikken