

Alle smykker er designet,
fremstillet i mit værksted på møn.
Designet så der lige er det der, lille ekstra strejf af unika og personlighed.
Se mere
Tag med på 2 dages smykkekursus
i Stege. Max 4 deltagere.
Lørdag d.28. februar 2026 klokken 12-18
og søndag d.1. marts 2026 klokken 10-16
Vi går her i dybden med tekstile teknikker uden lodning.
Alle teknikker kan du også hjemme arbejde videre med, bare ved et almindeligt bord som
arbejdsplads. Og lidt men godt værktøj
Kurset afholdes i værkstedsbutikken i Stege med maks. 4 kursister.
De få kursister gør at der er rig lejlighed til at lære mange teknikker og at du kan fordybe dig og
bruge tid på det du vil.
Undervisningen vil efter, at du har lært de elementære grundteknikker, være individuel.
Så kom bare, både hvis du er øvet eller begynder.
Sådan kunne et 2 dages kursus forløbe:
Grundteknikker som, viklinger, perlestave, åbning og lukning af øskner.
Teori, hvad er der i vores materialer?
Hvad kan de forskellige trådtyper og måske mest hvad kan de ikke?
Teknikker du kan lære:
Viklinger til øreringe og kæder af tråd og perlestave.
Flet i sølvtråd.
Fingerringe. Viklede, snoede eller?
Vikingestrik
Strik på 3 søm
Hæklede smykker
Spiralernes verden
Strik smykker med strikkepindeSæt perler imellem kædestykker
Lav din egen Malakæde (eller bare knuder imellem perlerne)
Lær at save øskner
Lær at lave ørebøjler
Ja listen kunne sikkert være længere, men ikke 2 kurser er ens. Så vi laver dagens indhold
sammen så du får lært lige det du vil.
Da det er dig selv der er med til at bestemme hvordan dagen bliver.
Det praktiske:
Mødetid:
Lørdag 28/2 2026 klokken 12-18
Søndag 1/3 2026 klokken 10-16
Adresse Storegade 38a (i Wellnessgården) 4780 Stege
Telefon 93923839 og 23965686
Hvis der er stemning for det arrangerer jeg gerne fælles spisning (for egen regning)
lørdag efter kursus. På et af Møns hyggelige spisesteder.
Jeg giver kaffe /te og lidt snack i løbet af dagen. Frokost søndag medbringes eller du kan finde
noget i Stege.
Pris:
Pr deltager 2800kr inklusiv 200kr til materialer som du selv vælger.
Du kan naturligvis købe flere materialer på kurset. Så du også kan fortsætte hjemme
Professionelt værktøj låner du af mig.
Glæder mig til at indvie dig i min dejlige smykkeverden.
Velkommen
Irene From
Har du brug for hjælp med at finde overnatning hjælper jeg gerne
De smukkeste håndlavet smykker af den bedste kvalitet 😍Super hurtig levering og smukt pakket ind 🥰Kan vitterlig anbefales så 5 KÆMPE ⭐⭐⭐⭐⭐ herfra 🙏
Kære Irene Jeg er meget tilfreds med E-bogen👍🌞
Tusinde tak for en dejlig dag. Tak for at have lært en masse.
Kan varmt anbefale et kursus hos Irene From Petersen. Der er tid til hver enkelt kursist.